|
|
Hej !
Jeg er uddannet på Jydsk Børnehave-Seminarium og har derefter læst psykologi på Århus Universitet. Har holdt foredrag på seminarier om børn og leg, og været vejleder i forbindelse med studerendes specialeskrivning. Jeg har solgt legetøj til institutioner siden 1976, siden 1983 som selvstændig. Jeg forsøger i forbindelse med mit salg af legetøj at være inspirator, med mange idéer til kreativ og stimulerende leg.
Jeg har intentioner om at inspirere til: - leg med legetøj af høj kvalitet - leg med naturmaterialer børnene selv finder, skaber og bruger i kombination med spændende -, søde -, barske -, flotte - figurer, dyr, klodser, træer m.m. - at bruge legetøj der er spændende i sig selv og ikke altid behøver store reklameoplæg - at der lægges hovedvægt på legetøj der er anderledes, end det legetøj børnene har derhjemme - fleksibelt legetøj, hvor børnene selv kan ”finde på”, og derigennem stimulere deres fantasi og kreativitet - at legetøj fra forskellige producenter integreres i samme leg, således at legen derved bliver mere fleksibel og kreativ, med et mere spændende udtryk - leg med konstruktivt legetøj – til den lille ingeniør - leg med søde dukker, bløde bamser og andre materialer til rolleleg - leg med handskedyr og handskedukker – til drama og teater - brug af sprogstimulerende materialer - spil til hygge, social og sproglig indlæring - motorisk legetøj hvor der skal trænes og øves – balance – behændighed - smidighed - styrke – kondition
Det er en selvfølge, at legetøjet jeg sælger er CE mærket og opfylder og overholder tidens lovkrav.
Med venlig hilsen
Susan Hasslund
SUSAN LEGETØJ Tlf. 86222086
Egå Strandvej 115 8250 Egå
susan@susantoys.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|